Hvorfor har jeg lavet "8 uger - 3 kure"?


Jeg er vild med online-læring og online-forløb. Det er alletiders måde at indlære stof, der skal indprentes for altid. Når du vil ændre vaner, så er det ikke nok bare at have ønsket om, at ville ændre vaner. Du skal gentage den nye vane utallige gange for at den bliver en ubevidst vane. Når du vil ændre kost- og træningsvaner, så er det mange gange om dagen, hvor du skal foretage dig andre ting eller undlade at foretage dig noget, for at det virker. Og fordi så mange vaner er ubevidste, så skal der noget til for at de ændres. For at du husker, at du skal ændre det.

Når du dagligt bliver mindet om at du vil ændre vaner, når du dagligt får ny information og læring omkring sund livsstil, så er det umuligt ikke at ændre noget. Fordi du konstant minder dig selv om hvad det er missionen er. Jo mere du tænker på det i starten jo mindre skal du tænke på det i længden. Og det er her at onlineundervisning er fantastisk. For du kan gennemgå det samme materiale igen og igen. Du kan lytte når du laver mad, går en tur, kører på arbejde, sidder på toilettet, går i haven eller sidder og slapper af i sofaen.

Så selvom du får samme information på mine onlineforløb, som du gør, hvis du møder op på mine hold i virkeligheden, så har du mulighed for at lære teorierne og forstå stoffet på en helt anden måde, når du kan høre det igen og igen.

Book din plads på næste hold her: 8 uger - 3 kure.

20 års erfaring samlet på 8 ugers kursus
8 uger - 3 kure bygger på mine mere end 20 års erfaringer med slankeforløb. Og selvom jeg allerede har skrevet om mine metoder i de 25 bøger jeg har skrevet indtil nu, så har jeg lært nye ting i de sidste 5 år. Jeg har fået erfaringer, som der er alt for mange, der har brug for. Så derfor har jeg lavet dette onlineforløb. Mine erfaringer, som er samlet på dette 8 ugers forløb, kommer fra virkeligheden. Fra at prøve tingene af i virkeligheden. Med rigtige mennesker, der lever rigtige liv. For én ting er, hvad man er villig til at gøre for at deltage i et forsøg eller et tv-program. Noget andet er, hvad der kan lade sig gøre i den virkelighed mange af os står i. Når vi ser en der taber sig 20 eller 40 kilo på tv, så vil vi have det samme. Så vi køber bogen som deltageren eller træneren skriver og forsøger at følge med for vi har jo se kuren virke – på tv. Eller i forsøget. Eller diætisten siger det virker. Når vi så bevæger os væk fra de kontrollerede systemer, så opstår virkeligheden. Den som du lever i. Og dér er det en anden manøvre at ændre vaner.

De 3 kure: CTC-kuren, PAC-kuren og KDI-kuren.
3 forskellige kure, der hver for sig hjælper dig med at slanke dig, komme i bedre form, få bedre kostvaner, bedre søvnvaner og bedre fordøjelse. Kurene er opbygget så du trin-for-trin ændrer dine spise- og træningsvaner, og du lærer hvad der virker for dig og hvad der ikke virker. Og sidst men ikke mindst, så lærer du hvad der skal til for at du kan holde motivationen, så du forsætter med at holde dig slank og i god form, så dette ikke bliver endnu et mislykket projekt.

Bliv slankekurs-kureret
Det hele er opbygget af 3 kure, som hver sætter fokus på forskellige dele af slankeprocessen. Så når de 8 uger er gået, så er du slankekurs-kureret – og du ved hvad du skal gøre og hvad du ikke skal gøre for at holde dig slank – eller for at forsætte et større vægttab. Så du ikke skal igennem endnu et slankeforløb. Du har muligheden for at tabe dig nu og for altid, når du følger de forskellige trin som de 3 kure består af.

Book din plads på næste hold her: 8 uger - 3 kure.

Livsstilsændringer starter med en god slankekur
Jeg er vild med kure – selvom det ikke er særligt moderne. Grunden til at jeg godt kan lide begrebet er, fordi det får dig i gang og holder dig fast, når du ved at du følger en kur. En kur starter på et bestemt tidspunkt, og du ved, at du får et bestemt resultat, når du følger en kur. Det, der er problemet med kure er, hvis de er så ekstreme at man ikke kan følge en eneste af retningslinjerne efter kuren er slut. For så har kuren kun begrænset påvirkning. En god kur virker også bagefter.

En god kur giver dig nye vaner og nye muligheder. Så det er det du får her. 3 gode kure, som du kan gennemføre på 8 uger – eller hvor længe du vil. Det er ikke vigtigt, hvor længe du bruger på hver vane eller hver ændring. Det er ikke tiden, der er vigtigt. Det vigtige er, at du ændrer det du vil ændre.

Hvad går de 3 kure ud på?
Her er en præsentation af de 3 kure, hvor du kan se hvilke områder kurene fokuserer på.

Den første kur: CTC-kuren.
CTC-kuren er Cut-The-Crap-kuren. Den handler om at gøre kroppen klar til at fedtforbrænde og skabe energi ved at tilsætte det der giver mæthed og ro i kroppen og så fjerne det der giver uro, dræner kroppen og gør dig tyk og forstoppet.
CTC-kuren varer 21 dage. 21 dage hvor du hver 3. dag sætter fokus på en ny vane.

Den anden kur: PAC-kuren
PAC-kuren er Pick-And-Choose-kuren. Den handler om at mærke efter, evluere processen og forstå detaljerne i vægttab og formforbedring. PAC-kuren varer 21 dage og bygges op at 7 forskellige trin.

Den tredje kur: KDI-kuren
KDI-kuren er Keep-Doing-It-kuren. Den handler om at forstå vaner, motivation, tanker, stress og vægttab i sammenhæng. Det handler om at holde fast og blive ved. Lær at forstå hvad der skal til for at det bliver sidste gang du skal tabe dig.

Book din plads på næste hold her: 8 uger - 3 kure.

Kravene til dig er store!
Fordi de 3 kure skal tilpasses til det du vil og til dit liv, så kræves der noget af dig. Det er desværre ikke nok bare at have købt bogen her. Kurene kræver din opmærksomhed og din indsats for at forstå dit vægttab og ikke mindst din overvægt, så du undgår at falde tilbage i de gamle vaner igen. Og så du kan forsætte med at opnå resultater efter kurene er afsluttet. Så jeg foreslår at du sætter tid af til at sætte dig ind i hvad du skal gøre og hvordan. Og at du i de her 8 uger – eller hvor længe du bruger på kurene, prioriterer tid til at lære det du skal lære. Du kan ikke forvente at du bare kan det hele fordi du ved hvad du skal gøre. Du skal bruge tid på det. Det tager længere tid at købe ind. Det tager længere tid at lave mad. Det tager længere tid at træne – eller det tager tid at træne. Når du skal lære noget nyt, kræver det din tid, opmærksomhed og dit fokus.
Man siger, at for at blive blandt de bedste til noget så kræves der minimum 10.000 timers indsats. Og det er måske også det der skal til, for at du er virkelig god til at holde dig sund, slank, frisk og glad det meste af tiden. Så du er ikke lige færdig.

Derfor skal du oparbejde vaner, som du kan holde ud at have lang tid frem!! Og det er det som "8 uger - 3 kure"-forløbet kan; hjælpe dig med at ændre de rigtige vaner.

Miraklernes tid er forbi - og så alligevel ikke
Hvis du tror, at dette er mirakelkuren, hvor du ikke skal gøre noget særligt og som virker bare du tilmelder dig og du bare lytter til et par af lydfilerne og ser et par af videoerne, så skal du ikke vælge dette forløb. For ja, det er en mirakelkur. Miraklet opstår, når du oplever hvad god mad gør ved din krop, og når du forstår, hvad der gør, at du spiser for meget, bevæger dig for lidt og sover for dårligt. For at finde svarene på hvad der virker og hvad der ikke virker - for dig - så skal du arbejde. Arbejde med opgaverne. Som du ville, hvis det var noget nyt på dit arbejde, du skulle lære. Du skal lære at blive slank. Du skal lære at holde dig i form. For hvis du ikke er det, så har du ikke lært at være det. Det kræver din indsats at ændre det. Det kræver at du er villig til at gøre det der skal til så du lærer det. Ikke så du bare gør det. Og det er alt det vi kan hjælpe dig med på dette forløb.

I øvrigt; jeg tror ikke det er tilfældigt, at du læser lige det her.

Ses vi? Book din plads på næste hold her: 8 uger - 3 kure.


"Du kan ikke fjerne en vane. Du kan erstatte vaner med andre vaner"

© Copyright slankespecialisterne